• Medlemskabet fornyes ikke automatisk - du skal selv forny dit medlemskab ved periodens udløb
• Som klubmedlem har du stemmeret på generalforsamlinger
Danish Zwift Racers (DZR) er en almennyttig og non-profit online sportsforening med medlemmer fra hele Danmark. Foreningen blev stiftet den 17. november 2025 med det formål at fremme e-cykling som sportsgren og socialt fællesskab i Danmark.
DZR skaber rammer for træning, løb og fællesskab på virtuelle cykelplatforme. Aktiviteter foregår primært online, men fysiske møder kan afholdes efter behov. Foreningen er medlem af Danmarks Cykle Union (DCU).
CVR: 46035771
Bestyrelse
Christian Kjær
Formand (Chairman)
Nick Niebling
Kasserer (Treasurer)
Mik Endersen
Bestyrelsesmedlem (Board Member)
Mikkel Strandgaard
Bestyrelsesmedlem (Board Member)
Kontakt bestyrelsen via Discord
Vedtægter
Foreningens navn er Danish Zwift Racers (DZR). Foreningen er en almennyttig og non-profit online sportsforening med hjemsted på Frederiksberg og med medlemmer fra hele Danmark. Foreningen har CVR-nummer 46035771.
Foreningens formål er at fremme e-cykling som sportsgren og socialt fællesskab i Danmark. DZR skaber rammer for træning, løb og fællesskab på virtuelle cykelplatforme.
Aktiviteter foregår primært online, men fysiske møder kan afholdes efter behov.
Foreningen er medlem af Danmarks Cykle Union (DCU) og følger DCU's love og bestemmelser.
Foreningen har ingen øvrige organisatoriske tilknytninger.
Som medlem kan optages enhver person, der støtter foreningens formål. Indmeldelse sker digitalt via foreningens officielle hjemmeside www.dzrracingseries.com.
Der sondres mellem to medlemskategorier:
1. Klub medlemmer: har betalt kontingent, har stemmeret og mulighed for DCU e-licens via DZR.
2. Community medlemmer: deltager i foreningens Discord-server og online fællesskab, men uden stemmeret eller adgang til DCU-aktiviteter.
Medlemskab er gyldigt, når kontingentet er betalt via foreningens hjemmeside.
Udmeldelse sker digitalt via foreningens hjemmeside www.dzrracingseries.com. Betalt kontingent refunderes ikke.
Et medlem kan ekskluderes, hvis det handler til skade for foreningen. Eksklusion kan indbringes for den førstkommende generalforsamling til endelig afgørelse.
Kontingentets størrelse fastsættes én gang årligt på generalforsamlingen. Kontingent opkræves digitalt for et år ad gangen.
Kontingentet dækker perioden 1. januar til 31. december og følger DCU's licensår.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt - digitalt eller fysisk - inden udgangen af marts.
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel via e-mail og Discord.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Godkendelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent og budget
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før. Hvert aktivt medlem har én stemme. Beslutninger træffes ved simpelt flertal.
Afholdes når bestyrelsen beslutter det, eller når mindst 1/5 af de aktive medlemmer (Klub medlemmer) skriftligt kræver det. Indkaldes med samme varsel som ordinær generalforsamling.
Bestyrelsen består af mindst 3 medlemmer valgt for ét år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og menigt medlem.
Møder kan afholdes digitalt. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne deltager.
Beslutninger træffes ved simpelt flertal.
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening.
Medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser - foreningen hæfter alene med sin egen formue.
Regnskabet revideres af en kritisk revisor valgt af generalforsamlingen.
Ændringer af vedtægterne kræver, at 2/3 af de afgivne stemmer på en generalforsamling stemmer for.
Beslutning om opløsning kræver 3/4 flertal på en ekstraordinær generalforsamling. Eventuel formue skal tilfalde cykelsportslige eller almennyttige formål og må ikke udbetales til medlemmerne.
Disse vedtægter er vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 17. november 2025.
Vedtaget på stiftende generalforsamling den 17. november 2025
For spørgsmål eller mere information, kontakt os via Discord.